Spring menu over og gå til indhold

Arbejde i udlandet

Vi kan godt forstå, hvis har lyst til at få erfaring i et nyt land og opleve en ny kultur.

Her er et par ting, du skal være opmærksom på, inden du tager afsted:

  1. Kontakt altid A&Til inden, du rejser. Reglerne er nemlig forskellige fra land til land og kan være komplicerede.
  2. Du skal ikke være medlem af A&Til, når du arbejder i et andet land. I stedet skal du være medlem af en a-kasse i det land, du arbejder i, eller være omfattet af landets socialsikring.
  3. Der er forskel på, om du rejser til et EØS-land eller ej. Har du haft arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal du melde dig ind i A&Til igen senest otte uger efter, at din forsikring i det andet land er ophørt.
  4. Rejser du udenfor EU/EØS eller Schweiz, er det vigtigt, at du kan dokumentere din ansættelse. Husk derfor at gemme din ansættelseskontrakt og løndokumentation.

Når du vender hjem fra udlandet

Har du arbejdet i et andet EU/EØS-land? Så skal du:

  • Melde dig ind i A&Til igen senest otte uger efter, at din forsikring i det andet land er ophørt. Ellers mister du al den anciennitet, du har opbygget, mens du var i udlandet.

Har du arbejdet i et land uden for EU/EØS? Så skal du:

  • Dokumentere din ansættelse. Husk derfor at gemme din ansættelseskontrakt og løndokumentation, så du kan sende det til os.

Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at reglerne for dagpenge, efterløn osv. er forskellige alt efter, hvilket land du rejser til eller vender hjem fra.

Vi vil altid meget gerne vejlede dig, inden du flytter til udlandet, eller før du vender hjem igen, så du er sikker på, at du hele tiden er tryg og har styr på din forsikring.

Arbejde i udlandet som selvstændig

Har du selvstændig virksomhed, kan du som hovedregel ikke blive arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land. I det tilfælde kan du fortsætte med at være medlem af A&Til. Kun få lande udover Danmark forsikrer medlemmer, der har egen virksomhed. Derfor skal du kontakte os, inden du starter egen virksomhed i et andet land.

Hvad er et EØS-land?

EØS-landene omfatter alle EU-landene samt Schweiz, Liechtenstein, Island og Norge.

I dag består EU af 28 lande: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.