Spring menu over og gå til indhold

Uopfordret ansøgning: Sådan åbner du døre

En uopfordret ansøgning er din chance for at vise, at du er interesseret i en virksomhed, selv når de ikke har ledige stillinger. Det handler ikke om at lande jobbet med det samme, men om at starte en samtale, der kan føre til nye muligheder.

Dine fordele:

• Udvid dit netværk og få flere jobmuligheder. • Fremhæv, hvad du kan, og gør det klart, hvordan du kan gøre en forskel. • Skab kontakt til de virksomheder, der virkelig inspirerer dig.

Fordele for virksomheden:

• Du viser, at du er motiveret og klar til at bidrage med det samme. • De slipper for dyre annoncer og rekrutteringsbureauer. • De kan hurtigt ansætte dig, når en stilling bliver ledig – du er allerede i kontakt.

Hvor finder du virksomhederne?

Start med dit netværk: venner, tidligere kolleger og sociale medier.

Her er en oversigt over medier:

  • LinkedIn – Find relevante virksomheder og kontakt dem direkte.
  • Facebook og Instagram – Mange virksomheder deler jobopslag her.
  • Jobindex-arkiv – Søg tidligere jobopslag og få indsigt i, hvilke virksomheder der ansætter.
  • Erhvervsdatabaser – Brug f.eks. CVR.dk og Krak til at finde virksomheder i din branche.

Brug gerne flere medier sammen, så du får en solid liste at arbejde videre med.

Hvad skal du skrive i ansøgningen?

Fokuser på, hvilken værdi du kan tilføre virksomheden. Beskriv præcist, hvilke opgaver du kan løse, og hvad du kan bidrage med.

Uopfordrede ansøgninger er også en god mulighed for at søge praktikplads og få erfaring i virksomheder, du finder spændende.

Skriv kort, præcist og målrettet. Fokuser på det, der tæller for den kommende arbejdsgiver:

  • Vis, at du forstår, hvad de står for, og hvad de arbejder med.
  • Gør det klart, hvordan du kan bidrage til deres arbejdsområde.
  • Afslut med at foreslå en konkret tid for at følge op – vær proaktiv.