Fang opmærksomheden på under 2 minutter
80 % af arbejdsgiverne læser CV’et først – og mange går kun videre til ansøgningen, hvis CV’et virker relevant.
Et stærkt CV er mere end bare en liste over dine tidligere jobs. Det er dit salgsark og dit professionelle visitkort. Det skal skabe interesse, give et klart overblik og overbevise arbejdsgiveren om, at du er det rette match. Derfor er det vigtigt, at du investerer tid i at gøre det overskueligt og målrettet.
Her får du 6 konkrete tips:
- Sæt modtageren i centrumTænk over, hvem der læser dit CV – og hvad de vil finde relevant for stillingen.
- Gør det overskueligtTydelige overskrifter, en ensartet struktur og et professionelt layout gør det nemt at læse.
- Vær selektivUdvælg det mest relevante for det job, du søger – dit CV skal ikke være opslagsværk.
- Målret hver gangTilpas dit CV til det konkrete job – et standard CV bliver hurtigt overset.
- Fremhæv dine styrker fra startenPræsenter dine nøglekompetencer og erfaringer allerede i de første linjer.
- Link til din LinkedIn-profilDet viser, at du er digitalt opdateret og giver ekstra indsigt i din baggrund.
Hvad skal dit cv indeholde?
Et godt CV består af faste elementer, men det er måden, du formidler dem på, der gør forskellen. Brug konkrete eksempler – det skaber troværdighed og gør dig mere interessant.
- ProfiltekstIndled dit CV med en kort introduktion, der fremhæver dine vigtigste kompetencer, erfaringer og din motivation i forhold til jobbet. Vis, hvorfor du er et godt match – og hvad virksomheden får ud af at ansætte dig.Eksempel:“Frederiksværk Krisecenter får en engageret socialrådgiver med fokus på børns trivsel og retfærdighed. Jeg skaber tillid, tør tage svære samtaler og bidrager aktivt til et stærkt team, der forebygger negativ social arv.”
- ErhvervserfaringBeskriv tidligere jobs og evt. praktik i forbindelse med studie – beskriv opgaver og resultater.Eksempel:2025 Kommunikationsmedarbejder, Sundhedshuset (praktik i forbindelse med studie)• Interview af deltagere på rygestopkursus mhp. borgerhistorier• Tekstskrivning til hjemmeside, annoncer og artikler
- Uddannelse og kurserVis din uddannelsesbaggrund og relevante kurser.Eksempel:Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, VIA University College (2022) – Fokus på sundhedsformidling og projektledelse.
- KompetencerGiv overblik over dine faglige og personlige kompetencer.Eksempel på faglige kompetencer: Kvalitetssikring af årsrapporter, specifikationer, revisionsprotokollater, kalenderstyring, mødebooking.Eksempel på personlige kompetencer: Struktureret, samarbejdsorienteret, løsningsorienteret, proaktiv.
- Fritidsinteresser / frivilligt arbejdeVis, hvem du er som person – det giver indsigt i dine værdier og engagement.Eksempel:Frivillig i Røde Kors Ungdom – Planlagde aktiviteter for unge flygtninge og lærte at samarbejde i kulturelt mangfoldige teams.
- KontaktoplysningerInkludér navn, telefonnummer, mail og evt. LinkedIn. Et vellignende billede kan også være en fordel.Eksempel:Navn: Louise Hansen | Tlf: 12 34 56 78 | Mail: louiseh@mail.dk | LinkedIn: linkedin.com/in/louisehansen
- ReferencerKender du nogen, der vil anbefale dig?Skriv, at de kan oplyses efter aftale – så kan du kontakte dem inden, når det bliver aktuelt.Eksempel:Referencer oplyses efter aftale.
Husk at gemme dit CV som PDF – det sikrer, at layoutet ser ens ud på alle enheder. Giv filen et professionelt navn, fx CV_Louise_Hansen.pdf.