Spring menu over og gå til indhold

Hvad er lønsikring?

Lønsikring fungerer som et supplement til dagpenge fra A&Til. Du kan forsikre dig, så du sammenlagt får op til 90% af din nuværende løn. 

Hvornår dækker lønsikringen?

Du er dækket, hvis du:

  • Har været i fast arbejde i mindst 80 timer hver måned i de seneste 12 måneder.
  • Er blevet sagt op og modtager dagpenge fra A&Til.
  • Er tilmeldt jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Har haft lønsikringen i mindst ni måneder da du modtog din opsigelse.
  • Mister dit job pga. sygdom eller ulykke.
  • Er selvstændig og din virksomhed er erklæret konkurs, i betalingsstandsning eller på tvangsauktion.

Hvornår dækker lønsikringen ikke?

Du er ikke dækket, hvis du:

  • Selv siger op eller bliver bortvist med rette.
  • Vidste eller burde have vidst, at du ville blive ledig, da du tegnede forsikringen.
  • Har haft lønsikringen i mindre end ni måneder ved opsigelsen.
  • Har en tidsbegrænset ansættelse, der ophører som planlagt.
  • Mister dit job pga. sygdom, og du havde kendskab til sygdommen da du tegnede din A&Til Lønsikring.
  • Har fået en karantæne på grund af selvforskyldt ledighed.
  • Er selvstændig og driften midlertidigt ophører, eller bliver ledig fordi du selv lukker virksomheden.

Krav for at tegne A&Til lønsikring

For at kunne tegne forsikringen skal du:

  • Være medlem af A&Til.
  • Være mellem 18 og 60 år (forsikringen ophører ved udgangen af den måned, du fylder 65 år).
  • Have dansk cpr-nummer og fast bopæl i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).
  • Have været fastansat i Danmark i mindst de seneste seks måneder, og fået løn for mindst 80 timer hver måned
  • Ikke være ledig eller have kendskab til kommende ledighed.
  • Alternativt: Være selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden som din hovedbeskæftigelse.

Vilkår for lønsikring

9 måneders kvalifikationsperiode

Lønsikringen træder i kraft den 1. i måneden efter tegningsdagen. Herefter starter din kvalifikationsperiode, som er de første 9 måneder, hvor du betaler til forsikringen. 

I kvalifikationsperioden må du ikke blive opsagt eller få konkret viden om, at du bliver opsagt. Hvis du bliver sagt op eller får konkret viden om at du bliver sagt op, inden kvalifikationsperioden er gået, mister du retten til lønsikring for den ledighedsperiode.

Overførsel af anciennitet

Hvis du har en tilsvarende lønsikring hos et andet selskab, kan du overføre din anciennitet. Dette kan reducere eller fjerne den 9 måneders kvalifikationsperiode, så længe de 2 forsikringer løber i direkte forlængelse af hinanden. 

Selvrisiko

Bliver du ledig, er den første ledighedsmåned en selvrisikoperiode, hvor du ikke får udbetaling fra din lønsikring.

Dækningsniveau

Med lønsikring og dagpenge kan du få dækket op til 90% af din nuværende løn, dog maximalt 60.000 kr. brutto oven i dine dagpenge hver måned. Dækningen kan justeres i trin af 2.000 kr.

Vilkår for ændringer i lønsikringen

Fortrydelse og opsigelse

  • Du har 14 dages fortrydelsesret.
  • Derefter kan forsikringen opsiges skriftligt med løbende måned + 30 dages varsel.
  • Opsigelse kan ske via MitID på hjemmesiden.
  • Hvis du melder dig ud af A&Til, skal du huske at opsige lønsikringen separat.

Ændring af dækning

  • Du kan ændre din dækning fra næste månedsskifte.
  • Ved forhøjelse gælder en 9 måneders kvalifikationsperiode for det forhøjede beløb.
  • Nedsættelse af dækningen træder i kraft fra næste månedsskifte.

Ophør af lønsikring

Forsikringen ophører, hvis du:

  • Ikke længere er medlem af A&Til.
  • Ikke betaler forsikringspræmien.
  • Overgår til førtidspension, seniorpension, efterløn eller lign. Husk at give os besked.
  • Får bevilliget fleksjob eller ledighedsydelse. Husk at give os besked.
  • Fylder 65 år.
  • Har fået sammenlagt 36 udbetalinger af lønsikringen.

Fratrædelsesaftaler

Fratrædelsesaftaler kan påvirke din lønsikring. Vi anbefaler, at du kontakter os, inden du skriver under på aftalen, så vi kan vejlede dig, om den vil få konsekvenser.

Midlertidigt job, udstationering og udlandsarbejde

• Du kan ikke tegne lønsikring, hvis du er i et midlertidigt job. • Du kan ikke tegne lønsikring, hvis du bor i udlandet. • Hvis du flytter din arbejdsplads til udlandet efter at have tegnet forsikringen, kan du beholde den, men du skal skriftligt informere A&Til.